Hvert år beslutter Friluftsrådets bestyrelse at prioritere en række politiske områder, som er vigtige for Rådet at sætte fokus på. Det kan være en særlig indsats for eksisterende kerneområder, udefra kommende initiativer eller helt nye områder der ønskes et fokus på. Yderligere fastholder Friluftsrådet en række kerneområder som for eksempel turisme, internationale aktiviteter, natursyn, landbrug, planlægning og generel strukturudvikling m.fl.. De politiske målsætninger søges opfyldt gennem engagement fra og med medlemsorganisationer, gennem kredsbestyrelsernes arbejde og gennem central interessevaretagelse. Friluftsrådet centralt vil generelt understøtte Friluftsrådets kredse i arbejdet for at opnå bedre friluftsmuligheder og mere natur.