Bag camping-fronten BLOG

John Ahrenkiel til Autocamper debatforum     Facebook d. 18.06.2020

Fra 30. Oktober til 1. November er der autocamperudstilling i Fredericia.

Jeg vil opfordre alle autocamperejere til at boykotte den udstilling.

Der er sådan at Camping Branchen og OCFF har fusioneret. Det betyder at forhandlerne støtter OCFF, som for tiden kører sager mod navngivne autocamperpladser, og de har bedt landets kommuner om at lave regler, så alle autocamperpladser skal bestyres af campingpladserne. De samme campingpladser som kørte hetz mod os autocamperturister under Campingrådet, som imidlertid er gået fallit.

OCFF vil ikke autocamturisterne noget godt, og det financieres af vore forhandlere.

Jeg er meget ked af den udvikling, men det var forhandlernes eget valg.


Anette Tracz Knudsen F-Camping støtter 100% op om John Ahrenkiels oplæs og opfordring.

- Det er dog vigtigt for os at understrege, at Campingrådet ikke kun valgte en frivillig konkurs i nov. 2017, da Campingrådet og DK-Camp tabte en sag om Campingpas i Konkurrencestyrelsen, Stadfæstet i Konkurrencerådet og idømt bøder på hhv. 400.000 kr. til Campingrådet og 300.000 kr til DK-Camp. Campingrådets konkurs er endnu ikke afsluttet.

Camping-Branchen og DK-Camp indgik hurtigt der efter en aftale om at starte op igen, nyt navn da det andet dels var under konkurs og dels var blevet ret så "svanset". Navnet blev OCFF - Outdoor, Camping, Ferie og Fritid. Denne organisation skulle få campingpladserne til at melde sig ind og genoptage alt det som Campingrådet stod for, før konkurrencesagen. - Men det gjorde flertallet af campingpladser IKKE.
Camping-Branchen tager igen magten i den forening / firma som de har sammen med DK-Camp, altså OCFF.

Camping-Branchen overtager OCFF, de kalder det en fusion, men reelt handler det om, at det er Camping-Branchen der vil bestemme, styre og formentlig også finansiere det NYE Camping Outdoor Danmark, som Camping-Branchen nu har valgt at hedde.
Alt er som under foreningen Campingrådet. Samme politik. Samme hetz der lige pt. er imod autocamperne, men de går generelt efter ALT ... Alt der bare minder om ''camping eller friluftsliv'' i en hver form vil de forsøge at få ind under deres egen magt og styring. De vil diktere, de vil bestemme og de vil have deres fede fortjenester, så de har råd til at drive lobbyvirksomhed på Christiansborg, kommuner og i div. styrelser og andre organer... Det er en kæmpe pengemaskine.
PS. Initiativet til at oprette Campingrådet i 1989, blev oprindeligt taget af daværende ejer af Isabella Fortelte. Det er stadig samme familie og firma der trækker i trådene nu og står bag både OCFF og Camping Outdoor Danmark..... Camping-Branchen har taget magten, igen.

Helt personligt, så undrer jeg mig meget over, at forhandlerne af autocampere i Danmark fortsat støtter op om en organisation, der som mål har at ødelægge autocampernes forretning og forhindre at AC'er kan anvendes på den måde som de er beregnet til, og bruges på i resten af verden. Danmark skal åbenbart forblive et AC-Uland, hvor al overnatning skal ske inde på campingpladserne.... underforstået, på de pladser, som er medlem af OCFF / COD.

Husk, at alle de Frie Campingpladser er pladser der netop har sagt 'NEJ' til alt dette.
mvh


 

Dansk Camping Union, DCU ansætter ny Campingchef pr. 1. juni 2019. 
Det er Per Bak Malle, der tidligere var ansat i Campingrådet som campingkonsulent og nuværende ejer af den forhenværende forening Campingrådets ''stjerne-system''.

Rygterne har svirret meget længe og det er lidt underligt at DCU ikke melder offentligt ud, at de har ansat Per Malle. 

Antallet af campingpladser, ud over DCU, der har tilsluttet sig firmaet Campingstjerner vides ikke, da der ikke informeres om det offentligt. Om Malle bringer sit firma med ind i DCU vides heller ikke.

Per Bak Malle har forsøgt at blive ansat i OCFF og medbringe sit firmas aktiver, men det var OCFF ikke interesseret i, selv om Per Malle troede af de havde en aftal på det tidspunkt hvor han købte aktiverne af konkursboet.
Det er godt og vel 3 år siden at den tidligere Campingchef Søren Dahlin, pludselig valgte at forlade DCU i foråret 2016..


 

Reelt er det alligevel CampingBranchen der styre OCFF, så forskellen er nok den samme. 

Man kan bl.a. læse på OCFF's hjemmeside, under sidste nyt, at CampingBranchen og OCFF fusionere...
Lidt komisk, da OCFF primært ER CampingBranchen. Hvad betyder det så ? 
Har DK-Camp trukket sig ud, fordi flertallet af deres campingpladser IKKE ønsker at deltage ?


Det var i øvrigt også CampingBranchen der oprindeligt, i 1989, stod bag stiftelsen af foreningen Campingrådet, ligesom det er også dem der har stået bag stiftelsen af Outdoor Camping Ferie og Fritid – OCFF, til afløsning for den konkursramte forening Campingrådet.


OCFF skriver, at der er 150 campingpladser som har meldt sig ind i OCFF. . 
.- Det fortæller så også, at der er ca. 350 danske campingpladser som har valgt IKKE at melde sig ind i OCFF. 
De 150 pladser tæller ifølge OCFF ca 40% af alle enhedspladser. 
Vi kan derfor konstatere, medlemmerne skal findes mellem de helt STORE pladser.

Mange af de 150 pladser var i 2017 med i Campingrådet, men ikke lovformelig medlemmer iht. foreningens egne vedtægter, herunder den sidst valgt formand. Mange af pladserne var også pladser der havde meldt sig ud af DK-Camp, herunder også den nyvalgte formands plads.


Da man i Campingrådet, efter afgørelsen i Konkurrencestyrelsen, forsøgte at finde en ny måde at skaffe penge på, nu den ulovlige måde via campingpas blev stoppet, var der ca. det samme antal campingpladser som sagde ja til modellen fra CR. Det antal var IKKE nok til at få økonomien til at hænge sammen. Mener at huske, at de skulle på på at 70% af enhederne skulle være med, for at økonomien til at hænge sammen. 

- Det er det formentlig stadigvæk, måske er det derfor man laver en egentlig fusion. Det viser hve der har den største økonomiske interesse i en egentlig BRANCHEFORENING. 

Nå CampingBranchen nu bliver den absolut styrende, også på papiret, så vil det højst sandsynligt også være fra netop CampingBranchen at de sidste penge til OCFF's drift vil komme fra i fremtiden.

CampingBranchen har også i Campingrådet haft en meget fremtrædende plads og som vi kan læse i de gamle Bestyrelsesreferater, har CampingBranchens repræsentant været med til at fastholde netop den ulovlige måde at finansiere CR's drift på.

OCFF er formentlig skabt som en ''pause-løsning'' (under CR's konkurs og domme i konkurrencesagen), frem til dannelse af et nyt organ til at fortsætte hvor Campingrådet stoppede. Konkursen har også trukket meget længere ud end Campingrådet planlagde. Endnu er den ikke afsluttet. (midt i Jan. 2019)

Man samler i OCFF lige nu sammen til en stiftende generalforsamling, så genetablere man sig med de samme funktioner. Som i Campingrådet.... Først og fremmest handler det hele om, at påvirke politikerne til at indrette lovene så disse 150 campingpladser kan omdanne campingpladser til rene udlejningsvirksomheder, med sommerhusstore hytter, hotellejligheder og blik-skure kaldet Mobilhomes/Bungalows. 
Øvelserne på de ''bonede gulve'' er det pengene skal bruges til. Man kan så tænke, at hvis CampingBranchen skal betale en god del af driften, så er det fordi de forventer at få solgt flere produkter fra fabrikanter og importørerne. Netop de produkter som kræver at lovgivningen først bliver ændres... Som OCFF klart og tydeligt skriver om på deres hjemmeside.

Hvor kommer alle pengene fra ?
De kommer kun fra FORBRUGERNE. Det er kun os forbrugere der tilføre penge til HELE campingindustrien. Ingen andre. Det vil blive lagt på priserne hele vejen rundt.

Nyeste kommentarer

30.09 | 21:56

Der er vist foregået mange kreative ting i det hedengangne campingråd.
Åbenbart også kreativ udregning af hvor mange enheder der kan være ifht loven.
https://www.tvmidtvest.dk/amp/1280042

...
26.12 | 10:37

Denne sag er da ikke afsluttet, da de pågældende personer, som misbrugte medlemmernes penge, stadig er i bestyrelsen i 1 kreds.

...
20.10 | 10:45

Uanset de mange skriverier for og imod F-camping: Dette er en virkelig god hjemmeside. Har stor fornøjelse af den.

...
08.06 | 17:07

www.FrieCampingpladser.dk

...
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE