Pressemeddelelse

11.05.2018 - Pressemeddelelse

Vedr.:
Ny situation efter Campingrådets 'afvikling'.

Camping, campingpas, campingkort, sagen mod CR i
Konkurrencestyrelsen, lovgivning for campingpladser
campingreglementet.

NYE TIDER ! 

Året 2018 er den første campingsæson efter foreningen Campingrådets nedlæggelse, konkursbegæring og verserende sag i Konkurrence- og Forbrugerstyrelse. Vi kan som campister og dermed forbrugere, vælge at se året som år 0. Herfra hvor en ny virkelighed er startet i dansk camping.
Mange mennesker spørger, igen og igen vedr. 'campingpas' (og grønne nr. plader/årsmærker) på div. sociale medier. Folk er grundig forvirret. Forvirret over, at der ikke forlægger noget klart, let forståeligt og juridisk holdbart svar, på hele den nye situation i dansk camping.

Som campist og forbruger kan man kun undres over, at der ikke for længe siden er kommet en redegørelse, en vejledning, en forklaring af hele sagen og hvad man som forbruger og campist kan regne med og stole på, her i den nye campingsæson 2018.

Der er ikke kommet noget som helst brugbart fra de ellers toneangivne campingorganisationer,
campingforeninger, campingvirksomheder, campingpladser eller campingmedier. Ingen af dem der har været medlemmer af daværende forening 'Campingrådet' og dermed er medansvarlige for de beslutninger man dér gennem årene har taget, er kommet med en forklaring, en udredning, en 'hvad nu vejledning' eller for den sags skyld med en direkte undskyldning til campisterne og forbrugerne, for deres egen medvirken og medansvar for de mange års uretmæssig (læs ulovlige) og urimelige krav til forbrugerne.

ALLE ansvarlige 'putter sig', stikker hovedet i busken og holder vejret.... De håber at ingen opdager hvad der i virkeligheden er foregået. De prøver at lade som om 'intet er sket' og alt bare kan fortsætte som hidtil.
Kære campist, kære campingforbruger: INTET er mere som tiden før 2018. Alt er forandret i dansk camping.

Der findes ikke længere noget organiseret krav om 'campingpas'
eller 'grønne nummerplader og årsmærker' !

- Det vil nemlig være ulovligt iht. konkurrencelovene i Danmark og EU. !!!
'Campingpas' er et begreb der hører fortiden til. Det er fra dengang alle campinginteresser var samlet i den organisation der hed 'Campingrådet'. Campingrådet har i mange år handlet ulovligt med beslutninger vedr.:  'Campingpas', 'Transitpas' og 'grønne nummerplader.

Foreningen Campingrådet blev nedlagt i efteråret 2017. Foreningen har selv meldt sig konkurs (endnu ikke afsluttet i Sø-og Handelsretten). Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har arbejdet med sagen imod Campingrådet siden anmeldelsen kom fra ACSI d. 15 juni 2015. Efter en 'afgørelse' 31.maj 2017 har sagen siden ligget i Konkurrenceankenevnet. Derfra kom der d. 13.april 2018 en 'Stadfæstelse' af den tidligere afgørelse, hvilket har betydet at Konkurrence- og forbrugerstyrelsen nu har sendt et større sagskompleks videre til efterforskning hos politiet, Anklagemyndigheden, SØIK.
(SØIK = Statsadvokaten for særlig Økonomisk og International Kriminalitet.
https://www.anklagemyndigheden.dk/da/statsadvokaten-for-saerlig-oekonomisk-og-international-kriminalitet


F-Camping mener, at selve begrebet 'campingpas' KUN hænger sammen med og giver mening i forbindelse med hele det system, de krav og de regler som lå i forbindelse med 'foreningen Campingrådet'. Altså alt det som er vurderet ulovligt.
- Alle lignende kort - uden for Danmark kaldes for camping card, camping carnet o.l. og er alene at betragte som rabat og loyalitetskort. Frivillige produkter man helsT frit skal kunne vælge til eller fra, som forbruger.

Alle 'Camping-kort' skal iht. Afgørelsen i Konkurrencerådet kunne accepteres på lige fod, uden
forskelsbehandling, eller om krav af et bestemt. Dette er kun iht. Konkurrencelovene i Danmark og EU!
- Mange i debatterne på de sociale medier fremhæver, at den enkelte campingplads godt må kræve 'et kort' af gæsten/campisten/forbrugeren, men at de skal acceptere alle campingkort.
Ifølge konkurrenceloven ser det ind til nu ud til at dette er korrekt.
Men der er flere love der gælder for dem der vil drive campingplads i Danmark.
- Ifølge Sommerhusloven, herunder Campingreglementet, mener jeg IKKE at nogen plads må udelukke gæster på grund af at man ikke har og ikke ønsker at købe et camping-kort. Der skal ifølge loven være offentlig adgang til danske campingpladser.

Citat fra Vejledning om Campingreglementet - VEJ nr 62 af 30/06/2010 Gældende - ( i dag d. 11.maj 2018)

4.3. Tilladelse til bestemt brugerkreds
Campingpladser skal normalt være offentligt tilgængelige, dvs. at pladsen skal være åben for alle, der ønsker at campere på pladsen. I overensstemmelse hermed kan kommunalbestyrelsen ikke give tilladelse til, at en campingplads er forbeholdt en bestemt brugerkreds, således at kun medlemmer af en bestemt forening, ansatte i et bestemt firma eller andre nærmere afgrænsede brugerkredse har adgang til campingpladsen.
(Her forstår F-Camping også, at krav om et foreningsudstedt-eller forretningsmæssigt udstedt kort skal regnes)

Har du lyst til at fordybe dig og få den korrekte viden og indsigt, kan du finde det her:
Love, regler og Vejledning for campingpladser: https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/campingpladser
Konkurrencesagen: https://www.kfst.dk/afgoerelserruling/ konkurrenceomraadet/afgoerelser/2017/20170531-camping/

 


Anette Tracz Knudsen
Sdr.Højrupvejen78A. 5750 Ringe.
tlf. 65991914 / mobil 20965032
mail: tracz@live.dk
Stifter www.F-Camping.dk


Jimmy Henriksen
Løkkemarken 5, 5000 Odense C.
Tlf. 22 82 16 83
mail: sekr@f-camping.dk
Sekretær F-Camping

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

08.06 | 17:07

www.FrieCampingpladser.dk

...
08.06 | 17:06

Helårsåbne pladser, men loven begrænser brugen af CV om vinteren.
Kan ikke anvise dig en plads. mvh

...
08.06 | 16:41

Hvor finder jeg en caravan plads, hvor jeg må bo hele året.Har vogn
Helst nordjylland.

...
13.05 | 13:01

En 'liste'? Ved ikke. Naturstyrelsen har jo en del pladser: http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/overnatning/smaa-lejrpladser/ Overhold de særlige regler

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE